FANTASTISK KICK-OFF MED SPILLERE, ERHVERVSPARTNERE OG SÆSONKORTHOLDERE

Foto: Thomas Tvilling

Fredag aften løb HØJ Elites eksklusive kick-off arrangement af stablen, da vores Liga-spillere, Erhvervspartnere og sæsonkortholdere var samlet til en festlig aften i Ølstykke Hallen.

Spillerne og trænerstaben var placeret ude ved de runde borde, så både Erhvervspartnere og sæsonkortholdere fik mulighed for en hyggelig snak med vores helte.

Aftenen bød på en perlerække af herlige indslag – blandt andet trup-præsentationer, interviews med Michael Damgaard og Mia Rej Frahm samt et spændende oplæg med TV2’s Ulrik Jönsson, mens Restaurant Fasaneriet diskede op med en fantastisk kulinarisk oplevelse.

Tusind tak for det flotte fremmøde fra vores Erhvervspartnere og sæsonkortholdere – og NU går vi i “kampmode”.

HØJ Elite – Sammenhold og Fællesskab i Særklasse