Flex Gulvservice opgraderer – bliver platinpartner!

Foto: HØJ Elite
Vi er stolte over at kunne offentliggøre, at vores trofaste og vellidte Erhvervspartner, Flex Gulvservice – med indehaver Lars Hendrichsen i spidsen – nu opgraderer sit engagementet i HØJ Elite og bliver platinpartner hos både Liga-herrerne og Liga-kvinderne.
Flex Gulvservice er en lokal forankret virksomhed med base i Ølstykke. Her tilbyder man alt indenfor gulvservice – lige fra salg af kvalitetsgulve til afslibning og behandling af alle gulvtyper.
Virksomheden har mange års erfaring og tilbyder altid de nyeste teknikker i branchen, og det er blandt andet derfor, at man er med helt fremme i feltet, når det kommer til de bedste gulvfirmaer i landet.
Det understreges også af, at Flex Gulvservice hele seks gange har vundet den prestigefyldte titel som ”Årets Gulvmand” – et tydeligt bevis på den store tilfredshed der findes blandt virksomhedens mange trofaste kunder.
Hos HØJ Elite glæder vi os til at fortsætte det gode samarbejde med Lars Hendrichsen og hans dygtige team – og vi ser frem til en fantastisk spændende sæson med Flex Gulvservice som en stor del af ”holdet”.
HØJ Elite – Sammenhold og Fællesskab i Særklasse.