HØJ Elite forlænger med Anne Cathrine Lundbye

Foto: HØJ Elite

Vi er glade for at kunne offentliggøre, at HØJ Elite har forlænget samarbejdet med Anne Cathrine Lundbye (AC) for den kommende sæson. Det betyder, at vi også fremover får glæde af AC’s mange kvaliteter på banen.

”Jeg er rigtig glad for at have forlænget med HØJ Elite. Det er det rigtige sted for mig, og jeg trives godt både på og uden for banen. Jeg glæder mig til at fortsætte udviklingen, bidrage til holdet og være en del af det fællesskab, vi har sammen”, udtaler Anne Cathrine Lundbye.

Formand i HØJ Elite, Helle Rasmussen, supplerer:

”Denne sæson er Anne-Cathrines første i håndboldligaen, og særligt i anden halvsæson har hun udviklet sig mærkbart. Hun har fundet sin plads både defensivt og offensivt og er blevet dygtig til at bruge sin fysik konstruktivt – særlig i gennembrudsspillet. Jeg oplever, at AC har fået selvtillid og tro på, at hun kan bidrage endnu mere fremadrettet. Vi er meget glade for, at AC ønsker at fortsætte endnu en sæson i HØJ Elite”.

Anne Cathrine Lundbye kom til HØJ Elite fra TMS Ringsted forud for sæsonen 2024/25 og har siden bidraget flot til holdet – både i 1. division og nu på liganiveau.

Når den nye sæson går i gang til sommer, trækker Lundbye HØJ Elite-trøjen over hovedet for tredje år i træk. Vi ser frem til mange flere stærke præstationer og gode oplevelser med vores dygtige nr. 9 på holdet.

For yderligere oplysninger:
Helle Rasmussen, formand i HØJ Elite
Tlf. 30327273