HØJ-talent får kontrakt med HØJ Elite

Foto: Thomas Tvilling / HØJ Elite

Talentfulde Mads Bøgh, der i sidste sæson fik ligadebut mod de danske mestre fra Aalborg Håndbold, har fået en etårig kontrakt med HØJ Elite.

Om aftalen med Mads Bøgh siger Hans Lindberg, sportschef i HØJ Elite:

“Der er ingen tvivl om, at Mads har gjort sig fortjent til sin kontrakt med HØJ Elite. Vi fik allerede et godt øje til ham, da han var en del af vores U19-hold, hvor han gjorde et stærkt indtryk. Udover at være et stort talent, viser han hver eneste dag, at han er en yderst ærgerrig og topmotiveret spiller, som hele tiden stræber efter at forbedre sig.

Mads er lynhurtig, stærk i duelspillet og samtidig en teknisk dygtig spiller. Alt sammen kvaliteter, som han allerede har vist prøver på i Håndboldligaen, bl.a. i kampen mod Fredericia HK.

Vi glæder os til at arbejde videre med Mads og er meget tilfredse med også at have ham til rådighed fremover.”

Om den nye aftale med HØJ Elite siger Mads Bøgh selv:

”Jeg er virkelig glad for og stolt over at have indgået en aftale med HØJ Elite. Jeg holder meget af hverdagen i klubben og ser frem til fortsat at udvikle mig i løbet af den kommende sæson. Jeg glæder mig allerede til at komme i gang.”

Mads Bøgh kom til HØJ som 18-årig og blev hurtigt en profil på U19-holdet. I den efterfølgende periode har han trænet jævnligt med HØJ Elite-truppen og samtidig været en del af 2. divisionsholdet i HØJ, hvilket han forsat vil være.

HØJ Elite – Sammen vokser vi