Hvad har dommerbord på internationalt niveau, isolering og Clara Kvisgaard at gøre med hinanden?

Svaret er kort og godt – Anders Jønsson. Anders er nemlig vores faste mand ved dommerbordet og sidder i HØJ Håndbolds Tuneringsudvalg. For nylig er han og makkeren Bo Søborg Rasmussen blevet udpeget af DHF til at kunne sidde ved dommerbordet på øverste niveau ved internationale kampe. Godt gået!!

Udover Anders og Bo, kan man ved dommerbordet i Jyllinge og Ølstykke også se et stort banner med Vimo Isolation, når vores hold spiller hjemmekampe. Dette er Anders’ firma, som har over 25 års erfaring med at isolere bygninger for det offentlige og for erhvervslivet. Isolering er en af de opgaver inden for renovering, der hurtigt tjener sig hjem igen. Man vil meget hurtigt mærke en forskel, hvorfor det oftest kan betale sig at investere i isolering hos en professionel isolatør. I kan kontakte Anders og Vimo Isolation på tlf. nr. 4032 5056 eller på mail@vimoisolation.dk

Til sidst har Vimo Isolation for nylig opgraderet sit partnerskab med HØJ Elitehåndbold og er i denne sæson blevet personlig sponsor for Clara Kvisgaard, som er bagspiller på vores succesfulde damehold. Dette er vi rigtig glade for, da vi gerne vil styrke damesiden endnu mere på vejen til 1. division.