Jyllinge Fysioterapi fortsætter som samarbejdspartner

Vi kan med stolthed præsentere, at Jyllinge Fysioterapi i næste sæson fortsætter som samarbejdspartner i HØJ Elite. De kommer til fortsat at være partnere på både herre- og damesiden, og deres logo vil næste sæson være at finde på maven af henholdsvis Emil Bramming, venstre fløj på 1. div. herrer, og Ditte Bach, højre fløj på 2. div. damer.

Jyllinge Fysioterapi har i mange år været samarbejdspartner i HØJ og HØJ Elite og er fortsat klubbens behandler på damesiden. En af virksomhedens ejere, René Popp Mortensen, har i mange år været en del af klubben, både som aktiv og som frivillig.

Jyllinge Fysioterapi tilbyder, alt efter dit behov, diverse behandlingsformer til individuel behandling, individuel træning og holdtræning, og der er altid én blandt deres fysioterapeuter, der er ekspert på netop dine udfordringer eller gener.

Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med Jyllinge Fysioterapi og ser frem mod den kommende sæson.

Ønsker du at få yderligere information om Jyllinge Fysioterapi og deres behandlinger eller hvis du ønsker at booke en tid kan du besøge deres hjemmeside www.jyllinge-fysioterapi.dk, henvende dig direkte på telefon 46 73 30 04 eller i klinikken i Jyllingecentret nr. 6 i 4040 Jyllinge.