Kom med vores talentfulde 19-årige venstre back Mathies Lind på arbejde hos vores samarbejdspartner 2R Sportshop

Mathies Lind har været ansat hos 2R Sportshop siden foråret 2018. Når han ikke har haft undervisning på gymnasiet og trænet, har han stået for 2R Sportshops webshop og lager. Virksomheden sælger på nuværende tidspunkt udstyr til håndboldspillere og løbere, men i fremtiden satser de på at udvide sortimentet med andre sportsgrene samt arbejdstøj.

I dag er det produkter fra Salming og Craft, som Mathies pakker på lageret. Arbejdstimerne varierer meget, men er fleksible, så han kan passe det ind i de mange træninger og kampe. I år træner Mathies fast med 1. div. holdet, men er tiltænkt en bærende rolle på det nyoprykkede 2. div. hold. Det bliver spændende at følge ham i den nye sæson. Ham og resten af 2. div. holdet har første kamp imod nedrykkerne fra 1. div. FIF den 19. sep. Kl. 12.30 i Ølstykke-hallen. Kom og støt drengene.

Mathies Lind
Mathies Lind