Liga Damer

Vi kigger ind i en ny udfordrende virkelighed

Sæsonen 2024-2025 var uden sammenligning den største nogensinde for HØJ Elite, da både herre- og kvindeholdet sikrede sig oprykning til Danmarks bedste håndboldrække. Det betyder, at vi til sæsonen 2025-2026 kigger ind i en helt ny virkelighed med mange nye krav til vores set-up og et meget højt sportsligt niveau i alle kampe. Det bliver spændende og udfordrende.

På kvindesiden har vi rustet os til den nye virkelighed med nyt trænerteam – erfarne Kristian Kristensen og Kasper Jensen – og med nye medlemmer af staben. Samtidig er hele 10 nye spillere kommet til.

På keeperpositionen er Natasja Clausen desværre langtidsskadet, så vi har fået 2 nye stærke og erfarne keepere ind, nemlig Emily Stang Sando og Martina Thörn, der er kommet til fra hhv. Ikast Håndbold og København Håndbold.

På venstrefløjen har vi budt velkommen til hurtige Matilde Dalbo, der tidligere spillede i Roskilde Håndbold, og på modsatte fløj er svenske Ida Gullberg kommet til fra bundesligaklubben Thüringer HC.

På stregpositionen får vi glæde af af bunderfarne Clara Monti Danielsson, som sidste sæson spillede for den montenegrinske storklub Buducnost, ligesom unge Filippa Nedovic er kommet til fra Skanderborg Håndbold.

I bagkæden har vi forstærket os markant med tilgang af den tidligere landsholdsspiller Mia Rej Frahm, som efter barsel og knæskade igen skal fornøje os med hendes hurtige spil og store overblik. Desuden er playmaker Emma Navne kommet til fra København Håndbold, og svenske Frida Rosell er kommet til Danmark og HØJ Elite fra den franske klub Besancon. På højrebacken har Liv Navne fået selskab af det unge stortalent Julie Groth Persson fra det danske ungdomslandshold og Gudme HK.

Alt i alt ser vi os godt rustet sportsligt til klubbens første ligasæson nogensinde, men vi ved også, at det vil tage tid at spille holdet sammen, så vi må væbne os med lidt tålmodighed. Konkurrencen i midten af kvindeligaen er benhård, og det vil kræve mere end bare hårdt arbejde at sikre målet om etablering i ligaen.

Vi håber, at HØJ-familien også i denne sæson vil bakke op undervejs og glæder os meget til at se jer alle sammen i hallerne.

Se herunder, hvem der er repræsenteret i trænerteamet og i den øvrige stab omkring holdet til 2025-2026 sæsonen. Profilerne af de enkelte spillere findes under ”Truppen”.

God sæson til alle!

Trænere og sundhedsstab

+45 26 22 12 72
t.moeglin@jubii.dk

+45 40 83 31 08
christian_hagenbaek@hotmail.com

+45 30 32 72 73
krogh@hojelitehaandbold.dk

Forbliv opdateret

Følg HØJ Elitehåndbold på Facebook for at holde dig opdateret på nyheder og kommende kampe.
Og tjek vores kampkalender, så du ikke går glip af vores næste kamp!