Lær vores mange årige samarbejdspartner Tryk10 bedre at kende

Tryk10 har været fast samarbejdspartner med HØJ Håndbold side 2011, og har dermed været med helt fra fødslen af HØJ Elitehåndbold. Indehaver af Tryk10, Morten Mogensen, har selv været med på rejsen fra ØHF til HØJ Håndbold. Hvorfor Morten har et indgående kendskab til klubben og folkene bag: “Det er fedt stadig at være en del af netværket omkring HØJ Elitehåndbold, som har fyldt meget gennem mit håndboldliv. Jeg nyder som sponsor og samarbejdspartner at kunne bidrage til håndbolden i det lokalmiljø, hvor jeg selv er vokset op, og jeg ved hvor stor betydning det har for de unge håndboldspillere, at have nogle lokale helte at se op til.” Derudover er det en klub, som de seneste år, har udviklet sig meget på hele setuppet, i særdeleshed administrativt.

På billederne herunder ses Julie Grønbech og Julie Bach fra damernes 1. hold, som havde fornøjelsen af at følge grafiker Caroline Blæsbjerg en dag på arbejde i Tryk10. Her fik pigerne selv lov til at prøve kræfter med de forskellige maskiner.

Tryk10 har til huse på Frydensbergvej i Stenløse, hvilket gør det nemt for os i hverdagen at være i tæt kontakt samt at fragte ordre imellem HØJs kontor, trykkeriet og hallerne.

Udover tryk på tøj er Tryk10 leveringsdygtige i tryk på tasker, sko og bolde, broderiopgaver samt alt fra klistermærker til plakater.

Tryk10 har også en kompetent grafisk afdeling, som kan hjælpe med både rentegning og design af nye logoer.