Martina Thörn og HØJ Elite afslutter godt samarbejde

Foto: Thomas Tvilling
Til sommer går vores dygtige svenske keeper Martina Thörn og HØJ Elite hver til sit efter en flot debutsæson i Håndboldligaen.
Martina Thörn udtaler om sit ophold i HØJ:
“Jeg har været utrolig glad for min tid i HØJ Elite. Da vi ankom, blev både jeg, min kæreste og vores søn på seks måneder taget rigtig godt imod. Det er en fantastisk klub med mange gode mennesker omkring sig, og det har været en stor fornøjelse at spille sammen med pigerne. Jeg vil gerne takke alle i og omkring klubben. Nu ser jeg frem til næste spændende kapitel i min karriere og er klar til nye udfordringer – hvad de end måtte blive.”
Formand for HØJ Elite, Helle Rasmussen, sætter ord på Thörns indsats for klubben:
“Martina kom til klubben med en masse rutine som én af tre keepere til sæsonen 25-26, og hun har bidraget med stor seriøsitet, træningsiver og gode præstationer i vores relativt unge og urutinerede trup. Samtidig har vi haft fornøjelse af hendes dejlige familie, og jeg ønsker Martina al muligt held og lykke videre i håndboldkarrieren, idet jeg håber, hun snart finder hendes næste klub”.
Fra alle i HØJ Elite skal lyde en stor tak til Martina for hendes indsats både på og uden for banen.
HØJ Elite – Sammenhold og Fællesskab i Særklasse