Nederlag i Aalborg – nu venter vigtig nøglekamp på hjemmebane

Foto: Thomas Tvilling
EH Aalborg – HØJ Elite: 33-30 (16-13)
HØJ Elite-kvinderne kom sig aldrig helt ovenpå den vanskelige start i lørdagens vigtige udekamp i Aalborg.
Bagud 2-7 efter syv minutter var på ingen måder den start, vi havde håbet på. Alligevel lurede et comeback flere gange i løbet af 2. halvleg, hvor vi havde mulighed for at komme på minus én.
Det lykkedes desværre ikke, og nu venter en særdeles vigtig hjemmekamp på lørdag i Ølstykke Hallen, når Skanderborg kommer på besøg.
Endnu engang blev Emma Navne topscorer, denne gang med 6 mål, og efter 12. spillerunde topper hun fortsat Bambuni Kvindeligaen med i alt 86 scoringer.
Vi håber at se hele HØJ-familien i Ølstykke Hallen på lørdag – til et brag af en håndboldfest.
Billetter kan købes på billetsalg.dk/høj
HØJ Elite – Sammenhold og Fællesskab i Særklasse