Optakt til damernes vigtige kamp mod Ajax

Trænerteamets Anders Krogh sætter ord på den: 

“Lørdagens kamp mod Ajax er særdeles vigtig, da vi med et point kan booke plads i oprykningsspillet til 1.div.

Ajax lå nummer sjok omkring nytår med 0 point, men har siden forstærket holdet løbende med deres Liga-spillere og dygtige u19’ere, hvilket har resulteret i, at de nu er over nedrykningsstregen.

Ajax har på forhånd sagt, at de ikke ville blande sig i topstriden i 2.div. – og derfor ikke tage spillere med fra Ligaen, men mon ikke vi får hænderne fulde alligevel

For os handler det om at holde fast i de gode takter, vi har vist i de sidste par kampe, hvor det har hjulpet at have alle spillere klar til kamp, og forhåbentlig kan vi få det ene point, som gør vi er klar til kval.-spillet til 1.div.”

Kom i Ølstykkehallen kl. 16 og støt damerne 👏😀