Restaurant Toldboden præsenteres som ny samarbejdspartner

Hos HØJ Elitehåndbold kan vi med stolthed præsentere, at Restaurant Toldboden er ny samarbejdspartner i de kommende to sæsoner. Restaurant Toldboden er partner på herresiden, og deres logo vil bl.a. være at finde på maven af nytilkomne spiller og assistenttræner Bo Spellerbergs kamptrøje.

Hos Restaurant Toldboden kan du nyde en middag med smuk udsigt over Frederikssund Havn. Steffen og Cecilie byder på en udsøgt gastronomisk oplevelse, hvor de gør brug af sæsonens friske råvarer. Maden bliver tilberedt fra bunden og altid med sans for detaljen. Hos Restaurant Toldboden kan du også leje lokaler til fester og møder m.m.

Vi glæder os til den kommende sæson med Restaurant Toldboden som ny samarbejdspartner.

Ønsker du yderligere information eller at nyde en middag hos Restaurant Toldboden, kan du besøge deres hjemmeside www.toldboden.nu eller henvende dig direkte på telefon 28 80 36 00 eller på adressen Færgevej 1A i 3600 Frederikssund.