Spar Nord Bank Roskilde starter samarbejde

Hos HØJ Elitehåndbold er vi stolte over at kunne præsentere, at vi i denne sæson 2020/2021 starter endnu et samarbejde op, nemlig med Spar Nord Bank i Roskilde.

Spar Nord Bank skal være erhvervspartner omkring vores 1. Division Herrer. Deres logo skal være på samtlige spillershorts, og på skulderen af vores erfarne venstre back og profil Bo Spellerberg og på maven af vores unge talentfulde playmaker Marcus Stroustrup.

Hos Spar Nord Bank i Roskilde har de yderst kompetente medarbejdere, der er klar til at hjælpe dig med alt indenfor bank, finansiering og investeringer – både for private kunder og erhvervskunder. Privat kan du blandt andet få hjælp til din daglige økonomi, lån & kredit, investering, pension og forsikring. Hos erhvervsafdelingen kan du blandt andet få råd og sparring omkring likviditet og betalinger, finansiering, investering og international handel.

Vi ser frem til resten af denne sæson og de kommende sæsoner med Spar Nord Bank Roskilde ombord som erhvervspartner.

Ønsker du at få yderligere information om Spar Nord Bank og deres afdeling i Roskilde, kan du besøge deres hjemmeside www.sparnord.dk, henvende dig direkte på telefon 46 35 51 00 eller tage et smut forbi deres afdeling på Københavnsvej 65 i 4000 Roskilde.

Bo Spellerberg og Marcus Stroustrup hos Spar Nord Bank
Bo Spellerberg og Marcus Stroustrup hos Spar Nord Bank
Spar Nord Bank