Uafgjort mod Nordsjælland Håndbold i den sidste test

Foto: Thomas Tvilling
Nordsjælland Håndbold – HØJ Elite 28-28
Onsdag aften var der endnu en testkamp på menuen, da vi gæstede Nordsjælland Håndbold i et opgør, som endte uden vinder.
Royal Stage var ganske pænt besøgt, selvom der var hård konkurrere, da Henrik Kronborg samtidig spillede kvartfinale med det danske landshold i Oslo, mod Brasilien.
Til aftenens generalprøve var der flere opløftende momenter på HØJ Elite mandskabet i en kamp, som må siges at være godkendt.
Vi førte i langt hovedparten af opgøret, forsvaret stod godt, og unge Lauge Hemmingsen leverede en stærk præstation og tegnede sig bl.a. for hele 9 scoringer undervejs.
Nu gælder det så de afgørende kampe i 1. division, hvor førstepladsen skal forsvares, og vi starter i FIF på tirsdag.
HØJ Elite – Sammenhold og Fællesskab i særklasse.