Velkommen til BC Catering Roskilde – ny Erhvervspartner i HØJ Elite

På billedet ses René Stisen fra HØJ Elite og Jørgen Pedersen, strategisk marketingansvarlig hos BC Catering Roskilde.

Vi er stolte over at kunne præsentere BC Catering Roskilde som ny Erhvervspartner i HØJ Elite.

BC Catering er blandt landets førende foodservice-grossister og tilbyder Danmarks største udvalg af friske fødevarer og nonfood-artikler til professionelle og leverer dagligt til mere end 20.000 kunder over hele landet.

Kundetilfredshed er det altafgørende element hos vores nye Erhvervspartner, og som noget helt naturligt, møder man sine kunder i øjenhøjde og med begge ben på jorden.

Selvom BC Catering lægger stor vægt på de traditionelle dyder, går man på ingen måde på kompromis med teknologien. BC Caterings webshops har åbent døgnet rundt, og målet er at blive markedsledende indenfor online bestilling og services.

Hos HØJ Elite glæder vi os til et fantastisk samarbejde og ser frem til at kunne fejre mange store sejre med vores seneste Erhvervspartner, BC Catering Roskilde.