HØJ Elite-herrerne lagde ud som lyn og torden og bragte sig hurtigt foran 6-2, hvoraf topscorer Lasse Andersson tegnede sig for fire af sine i alt otte scoringer. I målet leverede Jannick endnu en gang fra start til slut med flere store redninger 🤩
Efterhånden som halvlegen skred frem, kom de nordjyske favoritter langt bedre med, og de to mandskaber kunne gå til pause ved stillingen 15-15. Efter pausen leverede Aalborg Håndbold deres bedste periode i kampen og vandt de første små seks minutter med 6-1, hvilket skulle vise sig at blive kampafgørende 🤷♂️ Fra hjemmeholdets side begynder man mere og mere at se relationerne falde på plads, og udover Jannick Green og Lasse Andersson leverede Isak Vedelsbøl endnu en gang stærke takter – både i offensiven og i defensiven 💪
Dagens detalje stod norske Thomas Solstad dog for efter en fremragende offensiv aktion 🏆
Vi takker HØJ-familien for eminent support, ligesom vi takker Aalborg Håndbold for kampen, som gav et glædeligt gensyn med både Henrik Kronborg og Tobias Nielsen 🔥
HØJ Elite - Sammen vokser vi 🫶








