Dobbelt svensk mester forstærker HØJ Elite kvinderne til sommer
25-årige Frida Rosell, bliver det seneste ”skud på stammen” i HØJ Elite truppen, når hun til sommer tiltræder i HØJ fællesskabet på en 2-årig kontrakt.
Vores kommende svenske venstre back spiller i øjeblikket i den bedste franske række, hvor hun tørner ud for Besancon, som aktuelt er placeret på 6. pladsen.
Inden da optrådte Rosell med stor succes for det svenske mesterhold, IK Sävehof, som hun nåede at bliver svensk mester med i både 2022 og 2023, ligesom hun også har været repræsenteret på de svenske A og U-landshold, hvor hun fik debut på førstnævnte i 2020.
Helle Rasmussen fra HØJ Elite uddyber om den spændende tilgang:
I HØJ Elite er vi rigtig godt tilfredse med at have haft held til, at kunne tiltrække en spiller af Frida Rosells kaliber. Hun har en fantastisk skudafvikling fra distancen, ligesom hun også er en meget ambitiøs spiller, der samtidig har en enorm vilje og motivation, hver eneste gang hun træder ind på banen.
Frida Rosell udtaler selv om sit forestående skifte til HØJ Elite:
”HØJ Elite er en klub, der virker til at være meget familiær med høje ambitioner og en vilje til at præstere på højeste niveau. Det er en ny æra for både klubben og spillerne på holdet, som jeg ser frem til at blive en del af. For mig var HØJ Elite et oplagt valg, og jeg glæder mig utrolig meget til næste sæson sammen med jer!”
Hos HØJ Elite ser vi ligeledes frem til samarbejdet med vores nye venstre back, og vi glæder os samtidig meget til at kunne præsentere Frida Rosell for hele HØJ familien.
Yderligere oplysninger fås hos HØJ Elites bestyrelsesformand Helle Rasmussen på mobil: 30 32 72 73.
Blå bog:
25 år (født den 6. maj 1999)
Skuru IK: 2016-2018
IVH Västerås: 2018-2019
Skuru IK: 2019
IVH Västerås: 2019-2021
IK Sävehof: 2021-2023
ESBF: Besancon: 2023-2025
A-Landskampe: 5 (8 mål)
U-Landskampe: 42 (47 mål)
Svensk mester: 2022 og 2023
Svensk pokalvinder: 2023
Champions League kampe: 7









