Hold op, hvor blev der fightet i eftermiddagens ligakamp i Ølstykke Hallen, hvor stærke Odense Håndbold var på besøg 💪

Vores dygtige HØJ Elite-kvinder gav alt, hvad de havde – og der er bestemt ikke noget at sige til, hvis der ikke var mere tilbage i tanken efter slutfløjtet ⭐️

Det blev en decideret drømmestart for HØJ Elite-kvinderne, der hurtigt bragte sig foran 4-1 i kampens indledning.

Vores yndlinge fortsatte de gode takter gennem hele første halvleg, men måtte alligevel se de fynske storfavoritter gå til pause med en føring på 12-10.

Efter pausen fortsatte den tætte affære, og HØJ-kvinderne hang således flot på helt frem til kampens sidste fjerdedel, hvor odenseanerne trak afgørende fra.

Det hele endte med et ærefuldt nederlag på 22-28 – i en kamp, hvor der er masser af positive takter at tage med videre til torsdagens vigtige udekamp mod NordVestjysk Elite.

På HØJ-holdet var der store plusser i bogen til blandt andre Julie Persson, som viste høj kvalitet, mens også Signe Bang leverede gode takter i bagkæden 💪

Fælles for hele hjemmeholdets indsats var dog en imponerende fight, en stærk indstilling og en flot holdpræstation 👏

Det kan vi være stolte af! ⭐️

Topscorer for HØJ Elite blev Julie Persson med 7 mål ⭐️

HØJ Elite – sammen vokser vi 🫶