Vores stærke svenske højre back, Nina Dano, har netop været afsted med det svenske landshold 🇸🇪

Her markerede hun sig som en af Sveriges profiler i de to testkampe mod Brasilien og nettede i alt syv gange i de to opgør (5+2). 💪

Danos stærke præstationer kommer ikke som nogen overraskelse for HØJ-folket. Hun har nemlig fået en fremragende start i HØJ-trøjen gennem de første syv spillerunder.

Nina Dano er flere gange blevet kåret til kampens spiller, og med 38 mål indtager hun i øjeblikket ottendepladsen på topscorerlisten i Bambuni Kvindeligaen. 🏆

🎤 Nina Dano fortæller:

"Min første tid i HØJ har været rigtig god. Jeg er blevet taget godt imod af alle i klubben og har følt mig velkommen fra første dag.

Det er en klub, hvor jeg trives rigtig godt, og hvor jeg føler mig tryg både på og uden for banen. Det har været nemt at falde til på holdet og lære alle at kende, hvilket har betydet meget for mig.

Jeg er rigtig glad for at være her og ser frem til at fortsætte med at udvikle mig sammen med holdet og klubben."

🎤 Cheftræner Kristian Kristensen supplerer:

"Dano har leveret fra første fløjt, og det er i sig selv imponerende. Hun besidder de fysiske kompetencer, der kræves i moderne håndbold: evnen til at udvikle kraft på kort tid.

Det giver åbenlyse fordele i duelspillet i begge ender. Hertil kommer et godt skud fra 8-9 meter samt flotte procenter fra 7-meterpletten.

Uden for banen er Dano yderst professionel og fremstår således allerede som rollemodel for det, klubben gerne vil stå for."

🤾‍♀️ Nina Dano og HØJ Elite-kvinderne kan opleves igen allerede på lørdag, når Odense Håndbold gæster Ølstykke Hallen. Her er Nina Dano kampens profil!

🎟️ Billetter til kampen kan købes på billetsalg.dk/høj

HØJ Elite – sammen vokser vi 🫶

📸 Foto: Thomas Tvilling