Det er med stor glæde, at vi kan offentliggøre, at Sparekassen Kronjylland har forlænget samarbejdet med HØJ Elite og dermed fortsætter i vores voksende erhvervsnetværk 🏆
”Vi er glade for samarbejdet med HØJ og bakker op om både herre- og dameholdet, hvor vi jo pryder trænernes tøj,” fortæller Jesper Henriksen, afdelingsdirektør i Roskilde.
Sparekassen Kronjylland oplever samtidig stor vækst og har netop flyttet afdelingen i Roskilde til nye lokaler på Københavnsvej 65 i Roskilde.
Her er der plads til alle 27 medarbejdere, herunder medarbejderne i investeringscenteret, og mulighed for yderligere vækst.
”Vi er i Roskilde gået fra 10 til 21 medarbejdere. Det er vores forventning, at vi i 2026 får 1.000 nye kunder alene her i Roskilde. Vi bakker op om Roskilde og omegn, og vi glæder os til at følge HØJ Elites flotte rejse,” lyder det fra Jesper Henriksen.
Vi er glade for den fortsatte opbakning fra Sparekassen Kronjylland og ser frem til mange gode oplevelser og et stærkt samarbejde i tiden fremover.
HØJ Elite – sammen vokser vi. 🤝
På billedet ses Hans Lindberg fra HØJ Elite og Jesper Henriksen Sparekassen Kronjylland.








