SUS Nyborg nedlagt på Fyn
For anden gang i denne uge var HØJ en smuttur over Storebæltsbroen, og igen kunne holdet fra Ølstykke-Jyllinge synge med på Lasse & Mathildes gamle hit: »Fyn er fin« på vej hjem. Forleden gik det ud over Kerteminde i pokalturneringen og fredag aften fik SUS Nyborg store tæv 34-27.
SUS Nyborg har ellers vældigt brug for pointene i bundstriden i 1. division, og hjemmeholdet startede også ganske optimistisk. Simon Elsborg bragte SUS Nyborg foran 6-4 på straffekast efter knap ni minutters spil.
Men så kan det ellers være, at opgøret tog en voldsom drejning. HØJ scorede de næste seks mål på stribe og så sig på intet tidspunkt derefter tilbage.
SUS Nyborg fik dog reduceret til 8-12 efter knap 18 minutters spil, men igen skruede HØJ på knapperne. Inden pausen havde HØJ pakket SUS Nyborg fuldstændig sammen og bragt sig foran 19-8.
De sidste 20 minutter af 1. halvleg blev vundet med de uvirkelige cifre 15-2.
Det var helt fantastisk Vi udviser en utrolig kyniske i alle situationer, roser sportschef og fungerende træner Henrik Kjeldsen.
Foto: Kenn Thomsen