Da 28-årige Jacob Hvid tirsdag aften stod i vejen for TMS Ringsted-spillernes afslutninger i Ølstykke Hallen, var det samtidig hans afskedsforestilling som håndboldspiller og målmand.

Han stopper nu karrieren og legen med klisterbolden i erkendelse af, at man ikke kan nå det hele. Hjemme har han kæresten Line og lille Cornelius, og da jobbet som business controller i DSB med fokus på 7-Eleven-stationerne også kræver sit, trækker han stikket.

Håndbold er ikke det vigtigste, selv om han fik arbejdet sig op i landets næstbedste række. Først via en direkte oprykning med Køge, og derefter med et klubskifte til HØJ.

Hvis Jacob Hvid var trist til mode tirsdag aften, så skjulte han det godt. Snarere var der smil, krammere, highfives og gode grin undervejs i den sidste kamp, som kan krydrede med fine redninger i companiskab med Peter Nørklit.

Sagen er, at Jacob Hvid er glad for og lettet over, at det er slut. Han skærer det ud i pap:

– Når man arbejder 40-50 timer om ugen, træner fire gange om ugen og spiller kamp i weekenden, så er der ikke meget tid til at se kæresten og min søn på snart tre år. Flere dage om ugen starter jeg 7.30 og er hjemme ved 20-tiden efter arbejde og træning, og så sover min søn. Det er ren matematik, som jeg ikke kan få til at gå op, og man kan ikke få det hele, lyder det uden vemod fra Jacob Hvid.

Fra Køge til Køge

Han startede som fodboldmålmand i Køge Boldklub, hvor far Chris var formand i en årrække, men da mange af klasse- og holdkammeraterne skiftede til Køge Rishøj Håndboldklub i 12-13 års alderen, fulgte Jacob med og udviste gode evner også der.

9. klasse blev taget på Oure Idrætsefterskole, hvor blandt andre Mikkel Hansen også gik – på en anden årgang. Vel tilbage på Sjælland, skiftede Hvid til Himmelevs talentfulde juniorhold, videre til Roskilde Håndbold som 2. års junior, derfra til TMS Ringsted, tilbage til Roskilde Håndbold som 2. år ynglingespiller, hvor også Mikkel Sjøberg, Chris Jørgensen og Morten Slundt spillede.

Holdet lukkede i Roskilde Håndbolds daværende vanskeligheder, og siden skiftede Jacob Hvid til Ajax, hvor han var 3. målmand under Christian Dalmose og Torben Nielsen. De rykkede op i Ligaen, men Hvid tog hjem til Køge 3. division under Lars Nedergaard, og så startede flere års møjsommeligt arbejde, der kulminerede med oprykning til 1. division i marts 2015.

– Det var en fed udvikling vi havde i Køge, og jeg havde tid til at studere ved siden af, siger Jacob Hvid, der tog Køges ene år i 1. division, inden han sidste sommer tog til HØJ, hvortil Nedergaard var skiftet i sommeren ‘ 15.

– 1. division var et af mine mål, jeg satte mig for nogle år siden. Jeg ville prøve mig af der, og jeg fik tilspillet mig en kontrakt i anden klub (HØJ, red.), og jeg har været enorm glad for at være i HØJ, siger Hvid.

Andre spillere har også børn og familie, men du stopper. Er håndbold ikke vigtigt nok?

– Håndbold er sindssygt vigtigt for mig, men jeg har fået mit med og har prøvet det, jeg ville og er glad for det. På et tidspunkt må man så bare erkende, at man ikke kan det hele. Jeg vil gerne min civile karriere, men også have familie, men tiden er der ikke. Jeg har prøvet mange fede ting med håndbold og vil komme i hallerne, så jeg er ikke færdig med håndbold, men jeg skal bare ikke være en del af fire gange træning og kamp i weekenden længere.

Så et skift til Køge eller en anden mindre klub løser ikke noget?

– Nej, det er et stop, og det glæder jeg mig til. Jeg glæder mig til at prøve at være hjemme i ugens dage, men det kan da godt være, at min kæreste en dag siger, at »nu kan du godt begynde at spille igen« fordi hun ikke gider se eller høre på mig!. Men det er et stop – det hænger ikke sammen, og jeg føler, jeg stopper på min egen top. HØJ ville gerne beholde mig, men jeg har ikke lyst til det nu.

Hvilken træner har betydet mest for dig på din vej?

– Jeg er nødt til at nævne Lars (Nedergaard, red.), for ham havde jeg i mange år i Køge, men Niels Møller i HØJ og den måde, han tog den tilstand vi var i i HØJ før jul og fik vendt den på hovedet sammen med Henrik (Kjeldsen, red.). Før jul var vi en flok, der bare mødte til træning og det blev meget statisk, men efter jul fik vi en god snak om at stå og holde sammen, for Lars og Thomas (Jørgensen, red.) var stoppet og der var skadede spillere, så vi skulle stå sammen for at kæmpe os videre. Den tilstand har varet ved, og det er der kommet resultater ud af på trods af skader hos Mark Schiøtte, Andreas Hampe og Jakob Stork. Henrik og Niels puttede en positiv energi ind i truppen, og det opdager man jo nogle gange først, når man ser tilbage på det. Deres arbejde har jeg stor respekt for, siger Jacob Hvid.

– Under Lars og Thomas gik vi jo ikke rundt og sagde, at der var noget galt, og det var et chok for spillertruppen, da de stoppede. Det havde vi ikke set komme, siger målmanden.

Fed tid i HØJ

Når Jacob Hvid nu ser tilbage på 15-16 år i håndboldmålet, så fylder oprykningen til 1. division med Køge mest, men tiden i HØJ vejer også tungt.

– Jeg har fået to sæsoner i 1 division, og det har været det fedeste. I Køge skulle klubben vænne sig til at have et hold i 1. division, hvor tilgangen i HØJ er mere professionel og været i den udvikling i nogle år, som Køge skal igennem. Det setup har været fedt og inspirerende, og jeg har spillet sammen med og mod nogle rigtig gode spillere. Jeg var rigtig spændt, da jeg skiftede til HØJ, for i Køge var min plads sikker, men i HØJ skulle jeg være 2. målmand under Peter Nørklit, og jeg vidste overhovedet ikke, om jeg ville få spilletid eller noget som helst. Men nu kan jeg se tilbage på, at jeg har fået spilletid i 80-90 procent af kampene og har været kampafgørende i flere af dem og været kampens spiller.

– Jeg stopper og er godt tilfreds med, hvad jeg har nået. Jeg fik vist, at jeg kunne være med, konstaterer Jacob Hvid med tilfredshed i stemmen, og han fik klapsalver, blomster og vin som en sidste tak i HØJ tirsdag aften.

Karrieren i målet er slut.

Kilde: Sn.dk
Foto: Per Buurgaard Christensen