På rundtur i Egedal Centret med vores målmand Søren Haagen
I fredags var vores tidligere landsholdsmålmand Søren Haagen på besøg i Egedal Centret, der er Sølvpartner i HØJ Elite og personlig sponsor for Søren. Det var fynboens første gang i det hyggelige center. Heldigvis havde han Sten Jensen fra Egedal Centerforening til at vise sig rundt og fortælle om de mange aktiviteter, der foregår i centret. I weekenden op til Haagens besøg havde der været koncert med populære Sko og Torp, og i næste måned vil der være fokus på at få samlet penge ind til Knæk Cancer. I den forbindelse vil HØJ Elite og Søren Haagen også være i centret lørdag den 9. oktober, hvor man kan skyde på mål på Søren samtidig med, at man donerer penge til Knæk Cancer. Vi håber, at rigtig mange vil møde op og bakke op om det gode formål.
Mange gode grunde til at handle i Egedal Centret
70 butikker, 1.000 gratis parkeringspladser uden tidsbegrænsning – og et kæmpe udvalg af varer. Egedal Centret er det naturlige indkøbssted for alle i Egedal Kommune. Det er nemt at komme til, uanset om du er med tog, bus eller i bil. Der er mindre end 2 minutters gang fra S-station eller busstoppested til centergaden. Så besøg Egedal Centret og gå på opdagelse i de mange butikker, caféer m.v.