Femte sejr på stribe til damerne
I går vandt damerne 26-19 (10-7) over Roskilde 2 i Ølstykke hallen. Det var deres femte sejr ud af fem mulige Det var især en stærk 2. halvleg af den nytilkommende Jo Lund Nielsen, som var til at vinde kampen. Hun scorede i alt 9 mål, hvor 8 af dem var i 2. halvleg
Træner Anders Krogh udtaler om kampen: “Roskilde er klar det bedste hold, som vi har mødt indtil videre. Med deres store fysik og dygtige spillere var vi udfordret. Vi viser dog mere fysik til sidst, og vi får åbnet op i 2. halvleg, hvor vi er mere direkte. Vi er måske også i bedre form, og så har vi en større bredde. Alle spillere bliver brugt, og det er vigtigt i sådan en kamp. Det er en af vores store kvaliteter”