Et-måls-nederlag i Ringsted

Damerne tog hul på 2.halvdel af sæsonen mod TMS Ringsted på udebane. Det blev desværre til et nederlag på 24 -23, og dermed ikke den bedste start på de fem vigtige kampe i januar.

Træner Anders Krogh fortæller om kampen: ”Vi får en god start på kampen, hvor vi holder vores aftaler – i angreb og forsvar. Det giver en god start, hvor vi kommer foran 8-4 på de første 10 min.

I den kommende periode går klappen dog ned, vi får en længere scoringspause – og TMS får vendt bøtten til deres fordel – og kan gå til pause med en føring på 13-11.

I 2.halvleg halter vi efter hele kampen – bagud med 3-4 mål. I en heftig slutspurt er vi tæt på at få point, men desværre kun lige ved og næsten.

Vi ses frem til næste kamp på hjemmebane mod rækkens nummer 3 – Holstebro

Det er på lørdag den 13/1 kl. 13.30 i Ølstykke, at topholdet fra Holstebro kommer på besøg 🙂

Kamppartner er PunkValue, og kampens profiler er vores to stregspillere Emma Kofoed og Amanda Foged. De er begge sponsoreret af Flex Gulvservice.