Fantastisk comeback i dramatisk lokalbrag!!!

Roskilde Håndbold – HØJ Elite 26-26 (15-10)

Da fløjten lød for sidste gang i lørdagens lokalbrag, i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, skulle man tro, at HØJ Elite kvinderne havde vundet for 11. gang i træk i denne sæson, da der udspillede sig nogle herlige og vilde jubelscener, blandt både spillere, trænerbænk og de mange “medrejsende” HØJ-fans på tribunerne.

Det var dog ikke tilfældet, da HØJ kvinderne rent faktisk satte deres første point til i sæsonen. Sådan føltes det bare ikke for en eneste af de mange med HØJ sympatier denne eftermiddag i domkirkebyen. Tværtimod var opfattelsen, at der med det ene point var tale om en kæmpe “sejr”, som blev sikret via et vanvittigt comeback i kampens slutfase.

For sikke meget vi alle sammen skulle igennem, før man med rette kunne benytte sig af titlen fra TV-2’s syvende studiealbum, “Nærmest lykkelig” fra 1988, for det var virkelig den følelse man sad, eller måske nærmere, stod tilbage med, i momenterne efter kampens afslutning.

For lad os bare være helt ærlige. Kampen var som nat og dag for HØJ kvinderne, hvor de første 30 minutter nok må betegnes som en halvleg lige til “glemmebogen”. Ikke meget fungerede, og det var “stolpe ud” i de fleste af spillets facetter.

Det paradoksale var dog, at selvom det meste ikke gik efter planen, var kampen alligevel helt lige, 9-9, efter 21 minutter. Herefter trak værterne dog fra og scorede 5 mål i træk, hvorfor vi måtte gå til pause bagud 15-10. En helt uvant situation hidtil i sæsonen.

Efter pausen var der absolut heller ingenting, der tydede på, at vi skulle have noget som helst med hjem fra Roskilde, og at vi derfor måtte se sæsonens første nederlag i øjnene. 17-10 stod der på tavlen efter 32 minutter, men så skete der pludselig “noget”.

Vi fandt tilbage til vores “normale” spil, mens gejsten og glæden ligeledes vendte retur. Stille og roligt blev der hentet ind på Roskildes syv-målsføring, og da Lea Florin sikkert satte bolden ind til minus én, 10 minutter før tid, vejrede man pludselig morgenluft i HØJ lejren.

Herefter fik vi dog endnu engang smidt en “iskold spand vand” i ansigtet, da hjemmeholdet igen trak fra, først til stillingen 25-21 med små 4 minutter igen, og efterfølgende 26-23 med halvandet minut tilbage på uret.

Nede med 3 mål, kort før tid og ovenikøbet med en spiller i undertal. De fleste i hallen havde, uden tvivl, indstillet sig på, at “det var det”, hvilket det med statsgaranti også havde været i 99 ud af 100 andre tilfælde.

HØJ kvinderne ville det dog anderledes og med en fight, vilje og kampgejst af en anden verden, kunne jublen bryde ud, få sekunder før slutsignalet, da vi efter Roskildes sidste timeout fik fat i bolden og scorede til slutstillingen 26-26.

Hvilken moral, hvilket comeback og hvilken indstilling, da det så allermest håbløst ud. Dén præstation kan man, uden tvivl, bruge til virkelig meget fremadrettet.

Sikke et hold og sikke en gruppe, som tilsammen kan skabe sportslige “mirakler”, for det var lige præcis det, som udspillede for øjnene af os alle sammen, denne eftermiddag i Roskilde.

Tusind tak til HØJ familien, som IGEN leverede en fabelagtig præstation på lægterne, også i de mange svære perioder undervejs.

HØJ Elite – Sammenhold og Fællesskab i særklasse.

Foto: Thomas Tvilling.