Emil Mellegård: “Jeg er altid klar, hvis landstræneren ringer!!!”

Linköping, søndag eftermiddag. Klokken er 16.15. Emil Mellegård tager harpiks på fingrene, men fjerner på intet tidspunkt blikket fra slagets gang inde på banen. Der er spillet ca. et kvarter af første halvleg.

Få sekunder senere træder Emil inden for stregerne, og er nu en del af det svenske landshold i EHF Euro Cup kampen mod Danmark.

Omkring femhundrede kilometer borte sidder “HØJ familien” koncentreret foran tv-skærmene og rykker nu endnu længere frem i sofaen, mens man stirrer målrettet mod Sveriges nummer fire.

Glæden og stoltheden tager over, også selvom “vores” Mellegård, optræder i den gule og ikke den røde trøje. Han spiller i HØJ Elite!

“Jeg er rigtig glad for at være tilbage på landsholdet. Min opgave var at dække back. Det gik rigtig godt, og jeg er fint tilfreds med min præstation i kampen”.

Kl. 09.00 samme morgen. Morgenmad på hotellet. Begge landshold er under samme tag. Mellegård og Kronborg hilser på hinanden og ønsker hinanden held og lykke med eftermiddagens kamp.

Mellegård og landsholdskammeraterne kører mod arenaen. De strækker lidt ud, spiller en smule fodbold og tennis. Tilbage på hotellet. Hvile på værelset. Taktik. Tilbage til arenaen.

Det er tid til at gå i “zonen”. Musik, udstrækning. Man mærker stemningen på de fyldte tribuner. Opvarmning, nationalsange og kampstart. Det klassiske opgør mellem Sverige og Danmark er i gang, og vi har både Emil Mellegård og Henrik Kronborg med fra HØJ Elite til at repræsentere de svenske og danske farver.

Emil, hvis nu landstræneren ringer igen?

“Jeg er 100 procent klar!!!”.

(Og den svenske landstræner HAR faktisk ringet igen, da Emil Mellegård netop er blevet udtaget til VM-bruttotruppen i forbindelse med slutrunden, som løber af stablen i januar/februar 2025)

HØJ Elite ønsker STORT tillykke med den flotte præstation mod Danmark og udtagelsen til den svenske VM-bruttotrup.