HØJ vinder 29-16 over AG Håndbold

HØJ’s damer har haft en forrygende og flot første halvdel af sæsonen med maksimum point og en målscore på +68 efter 9 kampe. Hjemmekampen torsdag aften i Ølstykkehallen mod AG Håndbold var ikke anderledes. Her vandt damerne en sikker sejr på 29-16 og er dermed stadig ubesejret i deres pulje.

Om kampen siger cheftræner Anders Krogh:

”Torsdagens kamp var mod rækkens nummer 4 AG Håndbold. Med en særdeles koncentreret indsats – i både forsvar og angreb – igennem 1.halvleg kom vi foran 18-8. Med Lu og Bibi i et stærkt og hårdt tacklende midterforsvar og to keepere i John og Sulle, som tog fra – havde AG det svært. Samtidig var P, Grøn og Marie Toft fra U18 flyvende i angrebet. Kampen var noget nær afgjort, hvilket gjorde at der i 2.halvleg blev prøvet alternative ting af i både forsvar og angreb, med henblik på næste uges topkamp mod rækkens nummer to, Næstved. Efter en lidt rodet 2.halvleg ender vi med at vinde kampen med 29-16.”

Næste hjemmekamp for damerne er et topopgør, idet HØJ møder Næstved, der pt ligger på en 3. plads i puljen. Kampen spilles 13. december kl. 20.15 i Ølstykkehallen. Anders Krogh håber på at se så mange som muligt i Ølstykkehallen, da han mener det bliver en svær kamp og pigerne har brug for støtte. Anders udtaler selv:

”Nu ser vi frem mod torsdagens topkamp mod Næstved, hvor vi håber at en masse HØJ-tilskuere vil finde vej frem til Ølstykke Hallerne kl.20.15 for at støtte pigerne i dét, der bliver sæsonens hidtil sværeste – og vigtigste – kamp. Med en sejr kan vi trække helt fra i toppen af 3.division – og selvom sæsonen stadig er lang – tage et stort skridt mod 2.div.”

 

Vedhæftet er billede af cheftræner Anders Krogh, som udtaler sig til en jounalist efter sejren.