Fantastiske Pauli Jacobsen og Færøerne slår Holland!!!

Foto: Jens Ørgaard Jensen

Pauli Jacobsen var endnu engang anfører, da Færøerne søndag eftermiddag løb på banen til den vigtige EM-kvalifikationskamp på udebane mod Holland.

Ledsaget af massiv support fra de mere end tusind medrejsende færøske tilskuere, vandt en storspillende Pauli Jacobsen og Færøerne kampen med 32-31 og ligger nu særdeles lunt i svinget, inden de sidste to kval. kampe mod Ukraine og Kosovo.

Pauli blev efterfølgende kåret til “Player of the match”, hvilket var endnu en fornem anerkendelse af vores brandvarme keeper.

Emil Mellegård og Sverige fortsatte de gode takter i “andendagsgildet” mod Norge i EHF Euro Cup’en, hvor det blev til endnu en sejr. Denne gang på 31-30 på udebane i Trondheim med mere end 5.000 tilskuere på lægterne. Her tegnede Mellegård sig for en enkelt scoring.

I Bulgarien opnåede Lukas Karlskov en samlet 3. plads ved IHF Emerging Nations Championship, da vores dygtige venstre fløj, sammen med USA, vandt bronze-kampen mod Nigeria. En turnering hvor Karlskov i flere omgange viste sin træfsikkerhed fra fløjen.

Længere nordpå, i Kolding, løb Henrik Kronborg og det danske landshold ind i et sjældent nederlag, da man tabte med 38-40 i EHF Euro Cup kampen mod Frankrig.

Vi glæder os til at få Pauli, Mellegård, Karlskov og Kronborg retur til HØJ Elite, inden de sidste og afgørende kampe i sæsonen.

HØJ Elite – Sammenhold og Fællesskab i Særklasse.