HØJ Elitehåndbold forlænger samarbejdet med stærk højre back

Den store venstrehåndede bagspiller Max Höning kom til HØJ Elite i sommeren 2021 fra den schweiziske liga (Omar St. Gallen) på en toårig kontrakt, og samarbejdet og opholdet i Danmark har været så stor en succes, at parterne nu har indgået kontrakt for endnu en sæson.

’’ Jeg er glad for, at Max har sagt ja til at fortsætte i HØJ Elite og fortsat være en del af den udvikling, som klubben er i. Max er en vellidt teamplayer, der bidrager med godt humør og sætter holdet over ham selv. Det er sjældent, vi ser venstrehænder på 200 cm., der tilmed er dygtige defensivt og kan dække både på backen og centralt i forsvaret. Max har løst mange opgaver og været en vigtig mand for vores defensiv, hvor han både fylder godt, er forudseende og bevægelig. Offensivt har han i perioder vist sine store styrker på skuddet fra distancen og spillet med stregspillerne. Jeg ser frem til fortsat at skulle samarbejde med Max i HØJ Elite og er glad for, at vi kan bibeholde kontinuitet i vores bagkæde’’, siger cheftræner Jesper Fredin.

Foruden at være spiller på 1. division herreholdet har Max fungeret som ungdomstræner i moderklubben, hvor han også er særdeles vellidt og gør et solidt og kvalificeret stykke arbejde.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til cheftræner Jesper Fredin på tlf. 31424334.