HØJ gik i baglås

Et minut inde i anden halvleg kom HØJ for første og sidste gang foran i kampen mod Fredericia. Kristoffer Jessen bragede et hopskud i mål efter et kontraløb.

Gæsterne fra Jylland drog siden fuld fordel af en stribe udvisninger til hjemmeholdet og vendte kampen totalt. En dobbeltudvisning til HØJ gav Fredericia føringen med 15-17. Det gik kun en vej herfra. Dog havde Fredericia en mindre scoringspause ved 19-24, men her brændte HØJ et par kontraløb.

I det hele taget havde HØJ umanerligt svært ved at komme igennnem Fredericia massive forsvarsmur.

– Det er fordi, vi ikke holder aftalerne, siger træner Henrik Kjeldsen.

I slutfasen var der ikke mere i HØJ. Fredericia scorede efter behag og vandt med 11 mål.