Jakob Stork også knæskadet
Langtidsskader har været hårde ved HØJ de seneste sæsoner
HØJ’s 1.divisionsmandskab har også i denne sæson måtte konstatere, at de heller ikke gik ram forbi med langtidsskadede spillere. Efter årsskiftet har de endelig fået gang i Andreas Hampe og Jacob Bønnelykke, som har været ude i hele efterårssæsonen efter deres skader fra sidste sommer. Men allerede i den første kamp i det nye år, så pådrog Mark Schiøtte en alvorlig knæskade, der sender ham ud af spillet med både beskadiget korsbånd og menisken, så han er ude i over et år. Og forleden kom turen til Jakob Stork, der efter et sammenstød også blev knæskadet, så han er nu ude af spillet i resten af sæsonen med en beskadiget menisk.