Juleferie: Stemning hos damerne er god

HØJ Elites 3. divisions damehold ligger fortsat i toppen af puljen, og der er derfor stadig god grund til optimisme i forhold til sæsonens sportslige mål om oprykning til 2. division. Efter en meget velspillet og overbevisende kamp mod Brøndby HK tirsdag aften i Ølstykkehallen er holdet på en 3. plads i puljen, kun et enkelt point efter topholdet. Der er rigtig god stemning i truppen, som nu kan gå på en velfortjent julepause.

Efter juleferien har damerne endnu en hjemmekamp i vente hvor HVI Himmelev kommer på besøg. Kampen spilles søndag d. 8. Januar.