Loggere til afvikling af Liga kampe for HØJ Elite

Foto: Thomas Tvilling

Vi søger engagerede og passionerede frivillige loggere til næste sæson, hvor HØJ Elite har mindst ét hold i Ligaen.

Som logger bliver du en vigtig del af HØJ Elites afvikling af kampe samt det sociale netværk i HØJ Elites kampcrew. Du får en unik mulighed for at opleve kampene på tætteste hold samtidig med, at du bidrager til klubbens succes 🏐

Hvad indebærer rollen?

  • Indtastning af kampdata på bærbar PC under hjemmekampe.
  • Et tæt samarbejde med en anden frivillig for at sikre præcise og hurtige indtastninger.
  • Forventet tidsforbrug på ca. 3 – 4 timer pr. kamp.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En plads i et dedikeret team, der står bag kulisserne og sikrer, at kampene afvikles gnidningsfrit.
  • At være en del af HØJ fællesskabet, hvor vi løfter i flok og deler passionen for håndbold.
  • En spændende og engagerende rolle, hvor du bliver en aktiv del af håndboldens udvikling.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du skal være mindst 18 år.
  • Du skal have fuldstændig styr på håndboldreglerne og være interesseret i håndbold.
  • Du skal have erfaring med at arbejde på en bærbar PC.
  • Du skal kunne kommunikere klart og bevare roen i pressede situationer.
  • Du skal deltage i et årligt seminar forud for sæsonstart.

Interesseret? Send os en besked til John@hojhaandbold.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!