Oprykningsfesten blev kickstartet med 20 måls sejr
Kvinderne vandt sikkert den sidste kamp i sæsonen med 31-11 over Hillerød HK. Kampens spiller blev Ditte Bach, som er sponsoreret af Fischer Massage. For den flotte præstation fik hun overrakt en gave af kamppartner Byggekonsulenter.dk.
Efter kampen stod den ellers på fejring af holdet, trænerne og staben. De fik overrakt en pokal af HRØ, som synligt bevis for 1. pladsen i 2. division. Derudover fik de overrakt flotte buketter fra Skrædderbakkens Havecenter og HØJ Elites formand holdt en flot tale.