Optakt til topbraget mod Rødovre

På søndag kl. 13 i Ølstykke hallen møder damerne Rødovre i årets vigtigste kamp. Med en sejr kan damerne næsten sikre sig 1. pladsen og dermed oprykning til 1. div. Træner Anders Krogh udtaler om kampen:

“Det bliver helt sikkert en hæsblæsende affære, da Rødovre indtil videre har spillet en fejlfri 2.halvdel med lutter sejre. Så det er et særdeles formstærkt og velspillende Rødovre-hold, der løber på banen søndag.

Rødovre profiler er den store bagspiller Katrine Clasen, unge og hårdt skydende højre back Julie Dalmose, rapfodede Julie Brandt og den bomstærke streg Lejla Krak. Samtidig er Rødovres altid stærke keeper, Trine Hammer, tilbage i målet efter en længere skadespause.

Vi har selv gjort rent bord – og møder op med god selvtillid og tro på os selv. Der er blevet trænet benhårdt – og alle er klar til dagens kamp.

Vi har set frem til denne her kamp – og glæder os sindssygt meget til at spille i en forhåbentlig en fyldt hal i Ølstykke.”