Pointtab i sidste sekund
Herrerne var tæt på at tage begge point i gårsdagens kamp, men TM Tønder udlignede i absolut sidste sekund til slutresultatet 33 – 33. En udsolgt Jyllinge hal var vidne til en tempofyldt kamp, som bølgede frem og tilbage. Ved pausen førte gæsterne 17 – 18.
Topscorer for herrerne blev Lucas Garsdal og Marlo med begge 7 mål. Kampens spiller blev dog vores højre back Simen Schønningsen 👏 Efter kampen overrakte kamppartner Jesper Henriksen fra Spar Nord Roskilde en præmie til Simen. Spar Nord er også personlig sponsor fra Simen sammen med Fog Trælast & Byggecenter Værebro og STRØM.
I pausen af kampen bød vi velkommen til to nye erhvervspartnere, som fik overrakt blomster inde på banen 🙂💐 Det var henholdsvis Henrik Jensen fra HF Dør-Teknik ApS i Ballerup og Kevin Baunegaard fra Tømrerfirmaet Baunegaard ApS i Ølstykke.
Billederne fra kampen er denne gang taget af Thomas Tvilling. Tak til ham 📸