Sikker sejr i Aalborg
HØJ Elites kvinder sluttede året af med en lang tur til Aalborg, hvor Aalborg HK ventede. Efter næsten en måneds kamppause var det lidt spændende at se, hvor spillerne stod. Det så heldigvis rigtig godt ud. Træner Anders Krogh fortæller: ” Vi startede som lyn og torden og bragte os hurtigt foran med 5-6 mål på flyvende angrebsspil og en solid defensiv med to levende mure i målet. Vi går til pause med en føring på 13-7.
Efter halvlegen kommer vi godt fra land og kommer hurtigt yderligere foran 20-9. Det forspring holder kampen ud, som vi vinder 30-18.
Kampens topscorer blev Liv Navne med 8 mål – skarpt forfulgt af Clara Kvisgaard med 6 mål. Liv er sponsoreret af Flex Gulvservice og Clara af Vimo Isolation.
Nu venter der truppen en fortjent julepause efter det allerførste halvår i 1.division. Holdet har opnået 6 sejre ud af 10 mulige og går på juleferie på en 6. plads i rækken. Det er absolut godkendt.