To sejre på Fyn til damerne

Damerne var i weekenden en tur på Sydfyn, hvor de spillede to træningskampe mod Gudme HK. Den første blev vundet sikkert med 26 – 35, mens den anden var noget mere tæt, men endte med en 26 – 29 sejr 😀

 

Træner Michael Piotrowski (Pio) sætter ord på kampene og weekenden:

 

”Første kamp forløber meget hurtigt på vores betingelser. Vi fik her rig mulighed for at teste løbeformen af mod det hurtige og tekniske Gudmemandskab, samt trykprøvet vores koncept mod et hold fra vores egen række.

 

Kampen gav også mulighed for spilletid til alle i truppen, heri også Amanda Foged, der er tilbage på stregen efter en længerevarende skade 💪🙂

 

Aftenen var arrangeret med fokus på hygge og socialisering på tværs. Vi spiste aftensmad i Svendborg, og efterfølgende var det tid til at teste formen af i Bowling. Her var holdleder Henrik ren Bowling-haj, han blæste alt modstand over.

 

Søndag spillede vi den anden testkamp mod Gudme. Her havde vi fokus på at teste nogle ting af, der ellers ikke havde været i fokus tidligere. Det blev en jævnbyrdig affære, hvor Gudme pressede os igennem hele kampen, og hvor vi først sikrede sejren et par minutter før tid.

 
Alt i alt to gode dage på Fyn. Tak til Gudme HK for muligheden og tiden” 🙂