VIMO Isolation opgraderer – og forlænger med HØJ Elite

På billedet ses indehaver Anders Jønsson (th.) og René Stisen fra HØJ Elite (tv.)

Vi kan med glæde meddele at VIMO Isolation, med Anders Jønsson i spidsen, har forlænget samarbejdet med HØJ Elite og har samtidig valgt at opgradere til sølvpartner.

Hos HØJ Elite er vi stolte over, at vores trofaste og mangeårige samarbejdspartner ikke “kun” beholder sit engagement, men ovenikøbet øger det til den kommende sæson. Det er helt fantastisk, og vi vil gøre alt for fortsat at leve op til tilliden til glæde for begge parter.

VIMO Isolation har mere end 25 års erfaring i isolationsbranchen og har til huse i Ølstykke, hvor succesen bunder i respekten for det veludførte håndværk. VIMO Isolation er kendt for sin høje kvalitet og henvender sig til erhverv og virksomheder, hvor man er specialiseret indenfor køl, vand, varme og ventilation.

Vi ser frem til endnu en spændende sæson med VIMO Isolation som en stor del af HØJ fællesskabet.