Vores stregspiller Villads Raahauge har været forbi Unik Optik i Jyllinge Centret
Som ny erhvervspartner er Unik Optik i Jyllinge nu at finde på maven af vores stregspiller Villads. Villads og Henning tog derfor en tur forbi Jyllinge Centret, for at byde ejer Bettina Rünitz og hendes kollega Lone Christensen velkommen 🙂
Snakken gik blandt andet på butikkens historie, den aktuelle sæson, men også hvordan håndbold og synet spiller sammen. De fleste hold har ofte tilknyttet en fysioterapeut eller en fysisk træner i forhold til at holde spillerne skadefri og optimere fysikken. I den forbindelse kan øjnene godt blive glemt, selvom synet spiller en stor rolle i, f.eks. hvor hurtigt en målmand reagerer på et skud, eller en stregspiller opfatter et indspil. Selvom det måske kun handler om få hundrededele af et sekund i spillerens opfattelsesevnen, kan det betyde meget i en håndboldkamp. Om man får den afgørende redning eller ej eller indspillet bliver grebet i sidste sekund.
Vi håber derfor også at dette partnerskab kan være med til optimere præstationerne på banen 🙂