Vores U21-landsholdsspiller Lauge Hemmingsen har været på dannelsesrejse

I sidste uge cyklede Lauge turen fra hjemmet i Stenløse og til Ølstykke for at hilse på HØJ Elites
erhvervspartner og Lauges nye personlige sponsor Skousen Ølstykke. Det blev et møde med en hel
ny verden for vores unge landsholdsspiller. Det var nemlig mødet med “hårde hvidevare verdenen”,
hvilket forståeligt nok ikke er så relevant, når man lige er færdig på gymnasiet og stadig bor
hjemme. Men Lauge skal jo på et tidspunkt flytte hjemmefra, og så er det godt at vide, at han kan
få rigtig god vejledning og købe de nødvendige ting hos Anne-Dorte og resten af Skousen-teamet i
Ølstykke.

Skousen Ølstykke kan nemlig hjælpe både private og erhvervskunder med alt indenfor
hvidevarer. Så skal du flytte hjemmefra og have f.eks. vaskemaskine, mikroovn og kaffemaskine,
eller er dine hvidevarer gået i stykker, hjælper Skousen med at finde de rigtige løsninger til dig. De
kan desuden også sørge for levering og montering og fjerne den gamle maskine, så du ikke skal
bøvle med det.

Brug gerne vores samarbejdspartnere – de støtter også os.