Butik Charlotte forlænger deres aftale med HØJ Elite
Hos HØJ Elite er vi glade og stolte over, at Butik Charlotte har valgt at forlænge deres aftale som Bronzepartner, for den nye sæson, så vi hermed kan fortsætte den positive rejse sammen, til gavn for begge parter.
Susanne fra Butik Charlotte sætter herunder nogle ord på forlængelsen:
“I Charlotte er vi glade for at forlænge vores sponsoraftale hos HØJ Elite. Vi ønsker at støtte op om lokalsporten og elsker selv at komme i hallen, og følge de dygtige spillere. Vi ønsker også at støtte op om det store arbejde HØJ gør for vores børn og unge mennesker i lokalområdet, det gør en kæmpe forskel”.
Butik Charlotte, i Egedal Centret, tilbyder flere af de største og mest populære brands indenfor modetøj- og accessories. Hos Butik Charlotte lægges der desuden stor vægt på en ekstraordinær høj kundeservice, som altid er i top, hvad enten man træder ind af døren i butikken i Stenløse, eller shopper via hjemmesiden: charlotteegedal.dk.
Et besøg hos Butik Charlotte er altid turen værd!
Hos HØJ Elite er alle vores erhvervspartere en stor og uvurderlig støtte, som bidrager markant til vores fælles mål og projekt. Vil din virksomhed også være med på “holdet”, er du meget velkommen til at kontakte HØJ Elites kommercielle chef, René Stisen, på telefon: 31 12 02 40 eller på mail: rene@hojelitehaandbold.dk.
På billedet ses Susanne og Tina foran butikken i Egedal Centret.