HF Dør-Teknik opgraderer samarbejdet med HØJ Elite!

På billedet ses René Stisen fra HØJ Elite og direktør for HF Dør-Teknik, Henrik Friis Jensen.
Vi er stolte over at kunne annoncere at vores gode Erhvervspartner, HF Dør-Teknik, forlænger og opgraderer samarbejdet med HØJ Elite for den kommende sæson.
HF Dør-Teknik er en både engageret, synlig og trofast samarbejdspartner, som er en stor del af fællesskabet i HØJ Elite. Derfor var det også naturligt for direktør Henrik Friis Jensen at forlænge aftalen og udvide til status som guldpartner:
“Jeg har valgt at forlænge og udvide mit engagement hos HØJ Elite, da det er en stor fornøjelse at være en del af klubben og af netværket. Det er altid super hyggeligt og foregår i en god atmosfære, både i forhold til kampe og øvrige arrangementer”.
I den kommende sæson glæder vi os ligeledes til at kunne fejre endnu flere sejre med HF Dør-Teknik som en del af holdet i HØJ fællesskabet.