Samarbejdsaftale på plads med Butik Charlotte

Vi er hos HØJ Elitehåndbold stolte over at kunne præsentere, at vi i denne sæson 2020/2021 starter endnu et nyt samarbejde op, nemlig med Butik Charlotte.

Butik Charlotte skal være erhvervspartner omkring vores 1. Division Herrer, mere specifikt på vores unge talentfulde playmaker Marcus Stroustrup.

Butik Charlotte er en tøjbutik, der tilbyder tøj, sko og accessoires indenfor den nyeste mode. De har en lang række fede produkter indenfor overtøj, bluser, jeans, kjoler, strik m.m., og har også flotte produkter til plus-size. De har siden 2011 haft butik i Egedal Centret, har siden udvidet de lokaler og i 2015 åbnet en ny butik i Værløse. Derudover har de også en webshop, hvor du kan købe alle Butik Charlottes produkter og få det leveret hurtigt.

Vi ser frem til resten af denne sæson og de kommende sæsoner med Butik Charlotte ombord som erhvervspartner.

Ønsker du at få yderligere information om Butik Charlotte og deres flotte produkter, kan du besøge deres hjemmeside www.charlotteegedal.dk, henvende dig direkte på telefon 47 17 11 10 eller tage et smut forbi en af deres 2 butikker i henholdsvis Egedal Centret nr. 1 i 3660 Stenløse og Bymidten 33 i 3500 Værløse.