Byd Kasper Nexø Jønsson velkommen
Kasper er nyeste medlem af teamet omkring HØJ Elite, og i den anledning har han fået lov til at introducere sig selv:
“Mit navn er Kasper Jønsson. Jeg er blevet ansat som studentermedhjælper, hvor mine primære opgaver vil være at hjælpe til med pressemeddelelser, præsentation af nye spillere kampoptakt, kampnedtakt og generel markedsføring af klubben på sociale medier og HØJ Elites egen hjemmeside.
Jeg er 23 år gammel og studerer markedsføringsøkonomi på CPH Business i København. Jeg har stor interesse i kommunikation og markedsføring, og vil gerne arbejde med de to felter indenfor sportens verden. Derfor var jobbet skræddersyet til mig.
Derudover har jeg selv tidligere spillet i HØJ i ca. 8-9 år og været hjælpetræner i 2 år, så jeg har kendskab og et tilhørsforhold til klubben i forvejen.”